| Velkommen til Måløvhøj |
|
Bestyrelsen for grundejerforeningen
byder jer hermed velkommen.
Til hvert hus hører en mappe med
foreningens vedtægter, regler for afholdelse af generalforsamling, samt
vandregulativ. Ud over vedtægter m.m. er der for grundejerforeningens
område en lokalplan, der ligeledes bør være tilstede i huset. Det er en
god ide at læse disse ting. Hvis det ikke findes på ejendommen kan
grundejerforeningen skaffe et nyt sæt.
På vandværket har grundejerforeningen
forskellige ting som medlemmerne kan låne, bl,a. div. stiger, stilads,
pælspade, kloakrensere m.m. |
| En lille smule historie om Måløvhøj |
|
Boligområdet Måløvhøj startede som et
arbejdsløsheds-projekt i 1933. På dette tidspunkt var der stor
arbejdsløshed, også i Danmark. Projektet blev startet af et selskab til
bekæmpelse af arbejdsløsheden i Danmark. På Måløvhøj købte man 10 tønder land jord fra den ret store gård ”Måløvgård”. Der blev herefter udstykket i 50 havelodder a 1000 m2. På hvert lod skulle de arbejdsløse opføre 50 ens huse, en bolig på ca. 50 m2 billigst muligt. De arbejdsløse var hovedsagelig fra København; de boede herude i skure eller på Måløvgård og tog så hjem til København og deres familier lørdag – søndag.
|